Ved hjælp af indfølende berøring arbejdes der med forløsning af kroppens ubevidste muskelspændinger og fortrængte følelser.
Det er et kropsarbejde, der skaber plads til det naturlige åndedræt, giver indsigt i kroppens kundskab samt medvirker til at genfinde livsglæde og oversete ressourcer.
En time på briksen opleves som en afstressende stund, hvor du får indblik i sammenhængene mellem din krop og følelser.
Dit eget ønske om at føle sundhed og enkelhed i hverdagen fører via denne metode til en transformerende oplevelse, som skaber forandring i livet, også selv om sessioner kan opleves forskelligt fra gang til gang.